onsdag den 3. oktober 2012

Anmeldelse: Café Mango


I aften havde svigermor inviteret os på Café Mango på Taastrup hovedgade. Café Mango er en cafe, jeg er kommet på utroligt meget, da jeg boede i Taastrup. Min veninde og jeg kom der i perioder en gang om ugen - mest fordi det på daværende tidspunkt var den eneste rigtige cafe i Taastrup.

Café Mango har efter min mening altid haft et noget svingende niveau - den ene gang får man dejlig mad, og rigtig fin betjening, den næste gang kan personalet være utroligt uhøflige og maden ringe. Det virker dog som om, at de er ved at finde en balance - både med betjeningen og maden, som er blevet noget dyre, men også bedre.

Her til aften fik jeg en Lux Sandwich, som er en sandwich med pestomarineret kylling, bacon, champignon, mozzarella- / cheddarost, rødløg, ruccola, mild chilicreme og små krydderkartofler. Den er smadder lækker og er klart anbefalelsesværdig. Kæresten og svigermor fik hver en Club Sandwich - og den er efter kærestens mening blevet meget bedre end den plejer at være. Brødet var sprødt - til forskel fra det meget bløde/smattede brød de plejer at servere -, kyllingen lækker og med en tilpas mængde dressing. Det var alt i alt en dejlig oplevelse at være på Café Mango i aften og maden var smadder lækker.

Måske Café Mango har strammet lidt op? Det virker sådan. Jeg er i hvert fald positivt stemt, og har ikke afskrevet dem endnu.

Beliggenhed:
Café Mango
Taastrup hovedgade 76, 2630 Taastrup

Stjerner: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..