Jeg har en ting for cookies. Jeg elsker dem - de er sprøde, men samtidigt lidt seje - som cookies jo skal være, de er søde, ja - de er bare hammer lækre! Cookies kan efterhånden købes over alt - og faktisk i en temmelig hæderlig kvalitet, men der er altså intet, intet, der slår en omgang hjemmelavede cookies a'la Camilla. Giv dem et forsøg - jeg lover du ikke bliver skuffet.
Ingredienser (24 stk):
100 g. mørk chokolade
100 g. græskarkerner
180 g. mel
75 g. sukker
75 g. brun farin
1 tsk bagepulver
1 tsk vanille
150 g. smør
1 æg
Tip: Græskarkernerne kan erstattes med hasselnødder, mandler, pistacienødder, mandler eller valnødder - samme mængde.
Fremgangsmåde:
- Bræk chokoladen i mindre stykker og hak den groft.
- Fyld græskarkerner, mel, sukker, farin, bagepulver, vanille, smør og æg i en skål og rør det godt sammen med en elpisker.
- Vend den hakkede chokolade i dejen.
- Sæt dejen i toppe med to skeer på en papirsklædt bageplade. Beregn god plads mellem kagerne da de flyder lidt ud under bagningen. Beregn ca. 12 stk. pr. plade.
- Sæt bagepladen i en kold ovn på midterste rille. Bages ved 160 graders varmluft i 25-30 minutter.
- Når kagerne er gyldne og faste tages de ud af ovnen og sættes til afkøling på en ris, så de bliver sprøde og knasende.
- Opbevares i en lufttæt beholder.
Ingredienserne kommes i en skål. |
Chokolade og de hakkede græskarkerner kommes ved. |
Det hele er blandet sammen. |
Dejen sættes i toppe på en bageplade. |
De færdige cookies. |
De færdige cookies :). |
Ha' en dejlig aften!
- Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kom gerne med dine tanker om opskriften..