Jeg er tosset med smagen af svin og æble sammen, og derfor var det helt naturligt, at der skulle revet æble i farsen. Løg er jeg også vild med, og jeg synes faktisk, at det er et must i en god fars. Derudover tilsatte jeg en krydderiblanding af nogle af mine yndlingskrydderier. Det blev uden tvivl et super lækkert farsbrød, og manden (som ellers hader farsbrød - ja, han står model til meget den kære mand) erklærede veltilfreds, at det var det bedste farsbrød, han nogensinde havde fået, samt at han med glæde spiste det en anden god gang - og heldigvis for det, for der er et halvt tilbage i køleskabet :)
Farsbrød m. et twist af æble, der giver det saftigste farsbrød ♡ |
Fars:
1 kg. hakket svin
2 æg
2 løg
2 æbler
1,5 dl koldt vand
Krydderi (Jeg brugte; papirka, hvidløg og chili)
Salt og peber
Baconomslag
2 pk. bacon
Fremgangsmåde:
- Fars: Løgene pilles og æblerne skrælles. Det hele smides i foodprocessoren til det er helt fintdelt. Alternativt kan det rives på et rivejern.
- Alle ingredienserne til farsen blandes godt sammen og sættes til side.
- Baconomslag: På et stykke bagepapir lægges en pakke bacon ved siden af hinanden så stykkerne overlapper hinanden med ca ½ cm. Den våde fars lægges på i midten og formes til et aflangt farsbrød - sørg for at der er lidt plads i enderne til folde baconen omkring.
- Fold baconen rundt om farsen (den når ikke hele vejen rundt, men det gør ikke noget)
- Smør et fad med en smule olie og læg det ned over farsbrødet. Glid hånden ind under bagepapiret og vend hele herligheden. På den måde ligger farsbrødet oven på enderne af baconen, så baconen ikke glider op (når det krymper) under tilberedningen.
- Farsbrødet bages i ovnen ved 180 grader i 45 minutter.
- Tag farsbrødet ud af ovnen og skru op på 225 grader. Hæld væden fra fadet (gem evt. til sauce) og pensl baconen med lidt ahornsirup. Sæt farsbrødet tilbage i ovnen og bag til baconen er gylden og lækker.
- Skær i skiver af 1 cm. og server evt. med lidt af stegeskyen.
Løg og æble hakkes fint. |
De resterende ingredienser til farsen røres sammen. |
Den færdige fars. |
Bacon er lagt ud på bagepapir og farsen er lagt på. |
Fadet er kommet over farsbrødet, som nu er klar til at blive vendt. |
Klar til at komme i ovnen. |
Det færdige farsbrød. |
Lækkert og saftigt. |
Aftenens tallerken. |
Ha' en dejlig aften!
- Camilla
Afprøvet i dag og det var et hit i min familie! Tak for en god og nem opskrift :)
SvarSletHej Vanja :)
SletTak for dejlig respons! Jeg er glad for, at farsbrødet hittede! :)
Ha' en dejlig dag :)