onsdag den 15. januar 2014

Blåbærmuffins til den stenalderspisende

Som i nok har bemærket er jeg gået lidt muffins i den her på bloggen. Det er der to årsager til; for det første så kan man ligeså godt viderudvikle og eksperimentere, når man har fundet en rigtig god opskrift - som jeg synes jeg gjorde med hindbærmuffinsne :) Og for det andet, så ved jeg, at en af de ting, der er rigtig svært for folk at undvære, når man lægger sin kost om, er de søde sager. Derfor har jeg gjort mit bedste for at dele lidt ud af diverse opskrifter på sødt :) Her kommer der så endnu en version af de lækre muffins; denne gang med blåbær :)

Lækre og luftige blåbærmuffins - til den stenalderspisende :)
Ingredienser (10 stk):
1,25 dl mandelmel (fedtreduceret)
En fed vaniljestang
4 æg
0,5 dl. agavesirup
1 tsk natron
1 tsk citronsaft
50 g. kokosolie uden smag (eller klaret smør)
125 g. friske blåbær

Fremgangsmåde:
  1. Kornene skrabes ud af vaniljestangen og blandes med mandelmel, æg, natron, citronsaft og sirup. Det hele blandes godt med en elpisker.
  2. Smelt kokosolien og tilsæt den i dejen lidt ad gangen under omrøring. 
  3. Lad dejen hvile et par minutter.
  4. Rør dejen igennem og vendt forsigtigt de friske hindbær i dejen.
  5. Kom dejen i muffinsforme (jeg bruger nogle af silikone - så slipper kagerne let, når de er bagte) og bag dem ved 130 grader varmluft i 35-45 minutter.
  6. Lad kagerne køle af inden servering.




Ha' en dejlig dag!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..