mandag den 29. april 2013

Okseculotte m. hvidløg og timian

Jeg elsker kød - især en god steg.

I lørdags havde vi et vennepar på besøg til mad og massere af rødvin :) Jeg havde tænkt længe over, hvad jeg skulle servere og endte med; Baconsvøbte abrikoser til forret, culottesteg m. timian og hvidløg til hovedret serveret med bagte sødekartofler, purløgscreme og en lækker salat med hindbær, og så sluttede vi af med bananasplit med hjemmelavet is (uden sukker selvfølgelig), jordbærpuré og ristede hasselnødder.

Culottesteg er jo en meget almindelig spise, men jeg synes alligevel gerne, at jeg vil fortælle, hvordan jeg bærer mig ad med sådan en fætter :)

Lækker og mør okseculotte m. timian og hvidløg 
Ingredienser:
250-300 g. steg pr. person
Hvidløg
Timian
Salt
Rødvin
Skalotteløg

Fremgangsmåde:
  1. Senerne fjernes fra bagsiden af kødet, så du har en hel ren bagside (de kan nemlig godt være svære at tygge, når stegen er færdig)
  2. Stegen vendes om så fedkanten er opad, og nu ridses et ternet mønster i fedtet - skær ikke helt ned til kødet, men rids blot fedtet.
  3. Krydr med rigeligt med salt, presset hvidløg og timian - gid det godt ned i fedtet.
  4. Kom stegen i et ildfast fad og kom lidt god rødvin ved, og lidt grofthakket skalotteløg - det bliver til sådan en god sky til saucen (hvis man laver sådan en)
  5. Kom stegen i ovnen ved 250 grader i 10-15 minutter
  6. Skru herefter ned til 150 grader og steg til du har opnået en kernetemperatur på 55-60 grader for rosa.
  7. Tag stegen ud af ovnen og lad den hvile overdækket med stanniol i 10-15 minutter.
  8. Skær kødet ud (først fra den spidste ende, og når du er halvvejs gennem kødet vendes det og skæres på den anden led) og anret på en tallerken.
  9. Server straks, med lækkert tilbehør og god rødvin
Fedten er ridset og kødet er krydret med salt, hvidløg og timian.
Den færdige steg.
Ha' en dejlig dag!
- Camilla

4 kommentarer:

  1. Hmm!

    Du skriver:

    "Skær kødet ud (først fra den spidste ende, og når du er halvvejs gennem kødet vendes det og skæres på den anden led) "

    men på billedet ser det ud som om hele stegen er skåret på samme led?

    Mvh. Curt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Curt

      Jeg stod ikke for udskæringen af kødet. Jeg skærer altid min culotte, som skrevet i opskriften - altså på tværs af fibrene.

      Er der noget du vil sige med din konstatering (Ja for det var jo mere en konstatering, end et egentligt spørgsmål), eller ønskede du blot at pointere en fejl? :)

      Ha' en dejlig dag!
      - Camilla

      Slet
  2. Hej Camilla.

    Jeg sejler i Esvagt (vagt/rednings skib ved boreplatforme) & se vi har ingen kok ombord, derfor vi selv må lave maden.
    Som regel er det undertegnede der står for madlavningen da jeg nok har den største interesse i det gastronomiske.
    Har lavet en culotte steg efter din opskrift og derfor må jeg udbringe et : længe leve Cammilla, stegen gik rent ind hos besætningen og ligger i toppen af hitlisten.
    Hilsen
    Lars

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lars

      Sikke en skøn besked! :) Det er sådan en af de der, der går lige i hjertet :) Og hvor er det fantastisk, at mine opskrifter også når ud til søens folk :)

      Jeg er glad for, at du og resten af besætningen var glade for opskriften! :) Du må hilse de andre om bord, og fortælle at jeg er meget beæret over at være i toppen af jeres mad-hitliste :)

      Ha' en dejlig dag :)
      - Camilla

      Slet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..