lørdag den 13. april 2013

Super lækre kakao/kokos muffins

Jeg er netop hjemvendt fra en dejlig tur til Rom - fantastisk og ekstrem smuk by, med seværdigheder og monumenter i en størrelse og pragt, man slet ikke kan forestille sig. I dag står den på max afslapning (kufferten er ikke engang pakket ud), for jeg har hamrende ømme stænger.. Lørdagen brugt på afslapning på sofaen, og her til aften skal vi også se en film eller to.. Derfor har jeg lige bikset nogle muffins sammen - nogle af de lækre, uden mel, sukker og mælk. Kakao-kokos-muffins og opskriften er herfra. Jeg har ændret den lidt, da jeg ikke havde nok kokosolie, og bagt dem ved lavere varmegrader, da for høj varme ødelægger fedtsyreprofilen i nødderne.
Lækre kakao/kokos muffins uden mel og raffineret sukker 
Ingredienser (12 stk.):
200 g hakkede mandler
200 g Kokosmel
200 g Honning
25 g Kokos olie
25 g Klaret økologisk smør
6 økologiske æg
6 spsk Usødet kakao pulver 

Fremgangsmåde:
  1. Mandlerne blendes i en blender til en mellignede konsistens.
  2. Honning, kokosolie, og klaret smør smeltes sammen i en gryde, og hældes sammen med resten af ingredienserne i en skål. 
  3. Massen blandes god sammen og fordeles i muffinsforme.
  4. Bages ved 160 grader i 30 minutter.
Tip: Man kan med fordel komme lidt hakket mørk chokolade i (>70 %).

Ingredienserne er blandet og 'dejen' er klar. 
Dejen er fyldt i muffinsforme og er klar til at blive bagt.
De færdige kakao/kokos-muffins.
Bon appetit.

Ha' en dejlig aften!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..