Jeg er også for alvor begyndt på min nye livsstil, hvor korn i alle afskygninger, pasta, ris, mælkeprodukter (undtagen fløde, cremefraiche 38% og ost lagret min. 6 måneder - hvor intaget vil være meget begrænset) og kartofler er helt udelukket for en periode i kampen om at blive fri for allergi og småskavanker, få mere overskud, energi, bedre selvværd og opnå vægttab. Læs mere under fanen 'inspiration'
Men hvad gør man så med morgenmåltidet, når brød, cornflakes, yoghurt og havregryn er dømt ude?? Jo, man spiser for det meste rester fra aftensmaden, men hvad så, når man ikke er så komfortabel med kød til morgenmad? Ja så spiser man f.eks. sådan en lækker frittata, som den jeg fik til morgenmad i dag :) (I øvrigt bestræber jeg mig på, at få lagt så mange opskrifter ind her på bloggen så muligt, som inspiration til andre).
5 æg
4 skiver usaltet øko brystflæsk (eller alm- bacon, hvis man spiser det)
1/2 rød peberfrugt
1 mellemstort løg
2 forårsløg
200 g. broccoli
Purløg
Friskkværnet peber
Friskkværnet Himmalayasalt (rig på gode mineraler)
Fremgangsmåde:
- Brystflæsket skæres i tern og steges sprødt på en pande med lidt olivenolie. Krydres godt med Himmalayasalt. 'Baconen' lægges til side.
- Imens skæret løg og peberfrugt i tern, forårsløgene skæres i ringe. Broccolien deles i små buketter og kommes i en skål med kogende vand (brug elkedel for at spare tid).
- Løg og forårsløg sauteres i den overskydende fedt fra flæsken. Flæsk, Peberfrugt og broccoli kommes ved.
- Æggene piskes sammen i en skål, krydres med friskkværnet peber og purløg.
- Æggemassen hældes over grøntsagerne. Steges i 5 minuttet således at bunden sætter sig. Efter de 5 minutter kommes panden i ovnen ved 200 grader (vær obs på, at pander med plastikgrab ikke tåler ovn :)) og frittataen bages i 10 minutter til den er fast, bagt helt igennem og gylden på toppen.
- Serveres straks.
Brystflæsket steges sprødt. |
Løg, forårsløg og broccoli steges i den overskydende fedt. |
Peberfrugt og flæsk er tilsat og æggemassen er hældt over. steger 5 minutter hvorefter panden sættes i ovnen ved 200 grader i 10 minutter. |
Bon appetit! |
- Camilla
Hm... som weekend morgenmad ville det fungerer fint. Men som morgenmad, når man skal møde kl. 5, er det helt klart dømt ude.
SvarSletDet lyder helt sikkrt vildt lækkert, men har du forslag til mig og andre der ikke steger eller brassere vildt tideligt om morgenen??
Hej Pia :)
SletJeg har simpelthen først set din kommentar nu - det undskylder jeg selvfølgelig meget :)
Jeg møder også tidligt, og laver gerne denne i forvejen - fryser evt. ned i portioner og varmer det op i microovnen mens jeg er i bad :) Det er dejlig nemt :)
Fritata - hvor kommer det navn fra... I min termologi er det bare en omelet, hvor man kan komme hvad som helst i..... :-) Under alle omstændigheder er det godt :-)
SvarSletHej med dig :)
SletEn omelet foldes rundt om fyldet - altså æggemassen tilberedes først let, så kommes fyldet ved og æggemassen foldes over. En fritatta karakteriseres ved, at alt bare mikses sammen :)