Egentligt er det jo bare æggekage i muffinsforme, men det gør det altså super nemt at fryse ned. Jeg laver gerne en masse ad gangen, som jeg fryser ned i portioner, der lige er til at tage op og varme. Super nemt og tidsbesparende. Han spiser dem gerne med nogle gulerodsstave, agurk, avokado o.lign. og en gulerodsbolle.
Æggemuffins - super nemme til morgenmad eller madpakke ♡ |
Ingredienser (15 stk.)
2 mellemstore løg
1 rød peberfrugt
1/2 broccoli
2 store forårsløg
Øko usaltet brystflæsk
15 æg
Salt og peber
NB: husk muffinsforme (gerne nogle kraftige nogle)
Fremgangsmåde:
- Sværen fjernes fra brystflæsket, som skæres i små tern og steges sprøde på panden. Krydres med friskkværnet himmalayasalt.
- Løg og forårsløg hakkes fint og steges i fedten fra flæsket.
- Peberfrugten renses og skæres i tern, som kommes på panden med løgene.
- Broccolien dels i små bukketter og dampes.
- Grøntsager og flæsk fordeles i muffinsformene.
- Æggene piskes sammen til en ensartet masse, krydres med salt og peber og fyldes i formene.
- Ægge-muffins'ne bages i ovnen ved 200 grader til de er gyldne og gennembagte (i omegnen af 20 minutter).
Flæsken steges sprød. |
Grøntsagerne steges i fedten fra flæsket. |
Ingredienserne kommes i forme. |
Æggemassen er hældt ved - sørg for at bag med det samme, så formen ikke står og bliver blød |
De færdige ægge-muffins. |
Ha' en dejlig dag!
- Camilla
Hvor mange spiser du til morgenmad?
SvarSletHvor mange spiser du til morgenmad?
SvarSletHvor mange spiser du til morgenmad?
SvarSlet