onsdag den 28. marts 2012

Amerikanske pandekager

I dag har kæresten fødselsdag - og i den anledning har vi begge fri, så vi rigtig kan fejre dagen :) .. Og vanen tro skulle han da også vækkes med fødselsdagssang og morgenmad på sengen :) .. Gaven fik han allerede for 2 uger siden - et lækkert kamera, som han virkelig ønskedes sig :)

For noget tid siden sad vi og så et madprogram, hvor der blev lavet pandekager - og der besluttede han, at han på sin fødselsdag ville vækkes med et helt bjerg af pandekager! :) - Så det blev han jo selvfølgelig :)



Opskrift på amerikanske pandekager (som jeg lavede dem):
275 g hvedemel (ca. 5 dl)½ liter mælk
2 æg
2 tsk. sukker
1 knivspids salt
1½ tsk bagepulver
Vaniljesukker
Ahorn sirup
Evt. bær eller frugt

Den originale opskrift fandt jeg her  og så ændrede jeg lidt i opskriften. Jeg udelod fedtstof - da de jo steger i fedt, og så reducerede jeg også sukkerindholder, da de skulle overhældes med sirup. Derimod så valgte jeg at tilsætte lidt vaniljesukker :) .. Og de blev rigtig lækre! :)

Fremgangsmåde:

  1. Start med at piske mel og mælk sammen indtil der ikke længere er klumper i dejen. 
  2. Pisk dernæst æg og resten af ingredienserne i pandekagedejen. 
  3. Opvarm en pande og tilsæt en smule fedtstof. Brug ca. ½ dl dej pr. pandekage på panden. 
  4. Bag pandekagerne i ca. 2 min. på hver side og spis dem sammen med sukker eller ahornsirup. Tilføj eventuelt nogle blåbær/jordbær eller nogle æble- eller bananskiver.

Hvis du ønsker at pandekagerne skal være ekstra små, kan du bruge en crêpepande eller alternativt en såkaldt spejlægspande. Ellers fungerer det også fint på en normal pande, dog bliver pandekagerne ikke helt så tykke, som med en pande, der er skabt til amerikanske pandekager.



Velbekomme!
- Camilla

2 kommentarer:

  1. De ser godt nok lækre ud. Jeg har printet opskriften ud og vil forsøge mig med den imorgen :-)

    SvarSlet
  2. De smagte også rigtig lækkert Camilla! - Men lad mig endelig høre om resultatet :)

    SvarSlet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..