tirsdag den 27. marts 2012

Kyllingesalat m. grønne asparges

Som jeg skrev i går aftes skulle vi i dag have Kyllingesalat til aftensmad - og det fik vi! Det er bare sådan en lækker ret. Den er let og frisk og smager helt fantastisk! :) .. Jeg har glææædet mig til, at man kunne købe friske asparges (uden de kostede en bondegård) og som faktisk smagte af noget - og det kan man altså nu :) .. Jeg fik et stort bundt i Føtex for 26,- og det er lige til at overkomme :) - Om et par uger fås det til 12,- (Ja det plejer man da i hvert fald at kunne) ..



Ingredienser:
250 g. kyllingefilet
Krydderier til marinade (Jeg bruger All Around krydderi, hvidløgspulver og grillkrydderi)
1 bundt asparges
1 bk. Feldtsalat
1/2 agurk
100/150 g. fine ærter
1 håndfuld solsikkekerner
Karrydressing

Fremgangsmåde:

  1. Kyllingen renses og skæres i passende tern. De kommes i en skål og krydres med krydderier efter behag. Jeg bruger altid All Around krydderi, hvidløgspulver og Grillkrydderi - det smager bare så lækkert! Jeg krydre det omkring en times tid i forevejen, så det rigtig kan trænge ind i kødet.
  2. Aspargesne knækkes - det gør man ved at holde i hver sin ende og bukke aspargesen - så knækker den helt naturligt og det 'dårlige' knækkes væk.. Ja det er jo ikke dårligt, det smager bare ikke så godt :) .. Man kan også bare skære det nederste af (ca. 5 cm.), men jeg knækker dem altså :)
  3. Aspargesen kommes i kogene vand 2 minutter.
  4. Kyllingen steges på panden. Jeg bruger ikke fedtstof - men hvis jeg fornemmer, at kyllingen hænger fast på panden, kommer jeg en smule vand på - det er altså MEGET bedre end at bruge fedtstof.
  5. Solsikkekernerne steges på panden med salt til de er gyldne.
  6. Feldtsalaten skylles og anrettes på en tallerken. Agurken og aspargesne  skæres i passende stykker og drysses over salaten sammen med ærterne, kyllingen og solsikkekernerne. Serveres med karrydressing (eller andet dressing efter behag).

Den marinerede kylling.
Aspargesne knækkes
Aspargesen kommes i kogene vand 2 minutter.

Kyllingen steges på panden.
Solsikkekernerne steges på panden med salt til de er gyldne.

Den færdige salat.
Ha' en dejlig aften!
- Camilal

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..