fredag den 9. marts 2012

Wok med nudler og marineret kylling

I dag var trænings-dag, hvilket betød en hård omgang i Fitness World. Jeg fik knoklet hele 51:20 minutter på trappemaskinen, hvilket svarer til ca. 2100 trappetrin nedlagt :) Puha! Men 51:20 minutter - så gik min lægmuskel altså også i max krampe, og jeg måtte pænt stige af :) - Jeg er da også tilfreds, for jeg havde 'kun' planlagt en halv time :) .. 
Men trænings-dag er lig med hurtig mad, og i dag stod den på wok med marineret kylling og chili-nudler :) .. 


Marinade: 
Soya
Frisk ingefær, revet

Hvidløg, revet

Frisk rød chili, finthakket

lidt olie
friskkværnet peber
Ingredienser:

Sukkerærter
Mini majs 

Peberfrugt 
Gulerødder 
Løg 

Frisk ingefær, finthakket
Hvidløg, finthakket

Frisk rød chili, finthakket

Friskkværnet peber

Chili-nudler

Fremgangsmåde:

  1. Soya, ingefærd, hvidlæg, chili, olie og friskkværnet peber blandes sammen til en marinade. Kyllingen renses og skæres i passende stykker og lægges i marinaden, så den kan ’trække’.
  2. Rens og gøre alle grøntsagerne klar – så er de lige til at komme i wokken, når tid er.
  3. Varm wokken op, og kom olie i. Start med at komme kyllingestykkerne i – husk at si marinaden fra – og lynsteg til de er gennemstegte.
  4. Når de er ved at være der, kommes gulerødder og rødløg ved. Grøntsagerne skal være møre, men stadig med bid - det kan være nødvendigt at komme en smule væske ved :)
  5. Når gulerødder og løg er møre, kommes finthakket hvidløg, finthakket ingefær, finthakket chili, sukkerærter og babymajs ved. Lad det lynstege til det begynder at dufte skønt af ingefær/hvidløg
  6. Kom resten af grøntsagerne ved og lynsteg det hele til det er mørt – men der skal stadig være bid i dem – ellers bliver det altså som at spise babymos. Man kan tilsætte en smule karry for smagens skyld - det gjorde jeg :)
  7. Kom nudlerne i en skål med lidt salt, og lad den trække et par minutter i kogende vand – Så er de klar.
  8. Hæld vandet fra nudlerne, og kom dem i wokken sammen med alle grøntsagerne. Det hele vendes rundt, så det er godt blandet.
 Server straks.


Den marinerede kylling.
Grøntsagerne er klar til brug.
Kyllingen steges.
Gulerødder og løg tilsættes.
Finthakket hvidløg, finthakket ingefær, finthakket chili, sukkerærter og babymajs tilsættes. 
Resten af grøntsagerne tilsættes.

 Den færdige wok.

Ha' en dejlig aften!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..