søndag den 11. marts 2012

'Grønne' hakkebøffer, mango-avokado salat og baonsvøbte gulerødder

Så blev det tid til, at aftensmaden skulle kreeres og som nævnt i dagens tidligere indlæg, stod menuen på 'grønne' hakkebøffer a'la Camilla, mango-avokado salat som var en opskrift jeg så på Hjerteforeningens hjemmeside, og så nogle lækre baconsvøbte gulerødder :) ..

Til min store ærgrelse var de forårsløg, som jeg skulle have brugt til hakkebøfferne, ikke noget værd - og jeg måtte undvære! Øv! De er ellers hovedingrediensen i bøffen! Jeg måtte nøjes med purløg - og det er bare overhovedet ikke det samme!

'Grønne' hakkebøffer:
300 g. hakket oksekød (3-7 %)
4 forårsløg, snittet fint
1 bt. purløg eller persille, snittet fint
(Man kan også sagtens komme finthakket peberfrugt i - smager utrolig lækkert)


  1. Grøntsagerne hakkes fint og lidt af væsken klemme ud. 
  2. Grøntsagerne kommes i den hakkede oksekød og blandes godt ind i kødet. 
  3. Bøfferne formes og steges på panden til de er gennemstegte. Som følge af de store mænge grøntsager kan de godt 'revne' lidt, når man steger dem, og man skal derfor være påpasselig, når man vender dem på panden :)



Bløde løg. Jeg bruger aldrig fedtstof, når jeg laver bløde løg (Det er ikke godt for figuren :P) .. I stedet bruger jeg vand på panden - det fordamper under stegningen, og løgne bliver rigtig dejlige. Jeg tilsætter også en smule soya, da jeg synes det giver en rigtig dejlig smag. :)



Avokado-mango salat: (som jeg lavede den)
1 stod moden mango
2 stor moden avokado
Salat
1 tsk rød karry pasta 
1 spsk olie
lidt citronsaft
saltede mandler - se opskrift

Fremgangsmåde:

  1. Skyl salaten og lad den dryppe af. 
  2. Skær avocado, mango og melon i tern. 
  3. Pisk en dressing af karrypasta, olie, citrussaft og lidt vand. 
  4. Smag dressingen til med salt og peber og vend ingredienserne med dressingen. 
  5. Drys lidt saltede mandler over salaten.


Aftenens tallerken!


Nu vil jeg se Zulu-awards!
Ha' en dejlig aften :)
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..